1) Er vi kommet dertil, at flertallet i DJ’s hovedbestyrelse (og måske flertallet i DJ) ikke længere har den undersøgende journalistik, graverjournalistikken, som journalistisk ideal?

2) Hvorfor kan vi ikke kritisere magtudøvelsen (§ 23-26) lige så stærkt, som vi kan med sammenblandingen af ”to magter” (§ 27)?

Af Villy Dall

Journalist og tillidsrepræsentant på Thisted Dagblad/Nordjyske Medier

Formand for DJ Kreds 6 Nordjylland

Medlem af DJ’s hovedbestyrelse og dens mediepolitiske udvalg

23. februar 2010

Kære kollega!

Søndag den 21. februar 2010 var der ekstraordinært møde i Dansk Journalistforbunds (DJ) hovedbestyrelse (HB).

Det afgørende punkt på dagsordenen var forbundets høringssvar til det forslag til ny lov om offentlighed i forvaltningen, der er fremlagt efter syv års arbejde af en kommission, hvori DJ har været repræsenteret ved tidligere HB-medlem, journalist Kate Bluhme, Ekstra Bladet.

Og for at komme til essensen handlede mødet om, hvilken holdning forbundet skal indtage til de foreslåede §§ 23-26 (aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem forskellige grene af administrationen i staten, regionerne og kommunerne), hvorimod der på forhånd var enighed om formuleringen af forbundets svar vedr. § 27 (aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem en minister og folketingsmedlemmer).

Denne uenighed var baggrunden for, at tre medlemmer af HBs mediepolitiske udvalg (MPU) havde krævet HB indkaldt til at behandle høringssvaret (Karin Mette Petersen, Jette Hvidtfeldt og Villy Dall).

I referatet på www.journalisten.dk fra mødet hedder det:

Intet DJ-oprør mod den ny offentlighedslov

DJ's hovedbestyrelse vedtog søndag et høringssvar, der udtrykker forbehold, men slet ikke i det omfang, Jesper Tynell og andre kritikere har ønsket. Flere HB-medlemmer var imod beslutningen.

Af Lasse Højsgaard

Det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde søndag eftermiddag havde reelt kun ét punkt: DJ's høringssvar til offentlighedslovskommissionens betænkning. Til afstemning og forhandling var to versioner: Formandens udkast til høringssvar og et alternativt udkast, forfattet af tre HB-medlemmer, der undsagde tre kritiserede paragraffer i betænkningen.

»Vi har to skoler i dag: alt eller intet, eller forsøget på at få maksimal indflydelse,« sagde DJ's formand Mogens Blicher Bjerregaard, da han indledte mødet.

Og det var pragmatikerne, der viste sig at være i flertal. Selvom der blev givet indrømmelser i form af enkelte skarpere formuleringer, så faldt de centrale ændringsforslag - omkring paragraf 23-25 - med et forholdsvist klart flertal.

Af de 12 tilstedeværende HB-medlemmer stemte 3 for ændringsforslagene, mens 8 stemte imod og en enkelt undlod af stemme. På kritikersiden stod Villy Dall, Jette Hvidtfeldt, der begge stod bag ændringsforslagene, samt Steen Larsen. Den tredje stiller til ændringsforslaget, Karin Mette Petersen, kunne ikke være til stede på grund af ferie.

Hermed blev der givet opbakning til den pragmatiske tilgang til lovgivningsarbejdet, som Kate Bluhme med medieudvalgets opbakning har lagt for dagen som DJ's repræsentant i offenlighedslovskommissionen. En tilgang, der kan beskrives som princippet om at deltage eller sætte sig uden for indflydelse.

Men flere mener, at det sidste havde været at foretrække i dette tilfælde.

»Har man ikke sagt nej, har man sagt ja. Og det har en betydning, når politikerne kan argumentere med, at selv Journalistforbundet siger god for de paragraffer, der indskrænker muligheden for aktindsigt,« sagde Jesper Tynell, da han inden mødet var oplægsholder på en kort høring. Han har været en af de ivrigste kritikere af offentlighedskommissionens betænkning, særligt den ændring, der gør at dokumenter kan undtages fra aktindsigt, når de bruges til ministerbetjening.

På høringen talte også Kate Bluhme og mediejurist Oluf Jørgensen fra DJH, som især hæftede sig ved de mange forbedringer, der er lagt op til i forhold til den nuværende lov, og generelt ser mindre skeptisk på de stramninger, der måtte være.

Mogens Blicher Bjerregaard lagde vægt på, at der i høringssvaret står mange indvendinger og ønsker om præciseringer og mulige problematikker, blandt andet fordi man har lyttet til den kritik, der har været.

Men den endelige afvisning af paragraf 23-25 blev det ikke til. I kritikernes høringssvar hed det: "DJ må derfor afvise disse tre paragraffer og henstille, at de ikke indgår i den endelige lovtekst, men at det gældende objektive princip fastholdes, [...]" og det var for skrap kost for flertallet, der var enige med Kate Bluhme i, at forbundets troværdighed ville være truet med en sådan kovending.

Høringssvaret i kommer nu i stedet til indeholde moderat kritik som: "Under gennemgangen af denne del af betænkningen har vi i DJ noteret os, at der er alt for stor uvished om, hvilke dokumenter, der kan undtages aktindsigt hvornår."

Der er frist for høringssvaret den 1. marts.

I det referat, forbundets kommunikationsafdeling, har lagt ud på www.journalistforbundet.dk, hedder det:

DJ afgiver høringssvar om offentlighedslov

Af Troels Johannesen

På et ekstraordinært møde søndag, skulle DJs hovedbestyrelse lægge sig fast på en linje i forhold til sit høringssvar til offentlighedskommissionens betænkning, der udkom i november. Det blev til afstemning om flittigt omtalte paragraffer.

DJs hovedbestyrelse var indkaldt til møde på en søndag. Formålet var at drøfte DJs høringssvar til betænkningen om offentlighed i forvaltningen. En betænkning, der blev afgivet i november efter syv års arbejde. Og blandt med DJ’s repræsentant Kate Bluhme blandt deltagerne.

Dagen indledtes med en spørgsmål og svar-seance, hvor HB havde inviteret Kate Bluhme, Oluf Jørgensen fra DJH og Cavling-vinder Jesper Tynell, der med en af de mest markante røster har været kritisk over for flere af forslagene i den nye betænkning. Alle gav de et lille oplæg, hvorefter HB-medlemmerne havde mulighed for at stille spørgsmål for at blive bedre rustet til at træffe en beslutning om høringssvaret.

Da de tre gæster igen havde forladt lokalet, var det tid til det egentlige bestyrelsesmøde, hvor teksten skulle gennemgås. Og det blev den paragraf for paragraf. Over for det oprindelige udkast til høringssvar fra formandskabet i DJ var at sammenligne et ændringsforslag stillet af Villy Dall, Jette Hvidtfeldt og Karin-Mette Petersen. I dette forslag var særligt bemærkninger til paragrafferne 23 – 26 til diskussion, da det er blandt disse, at den mest udbredte uenighed er at finde blandt medlemmerne i mediepolitisk udvalg, der havde hidkaldt hovedbestyrelsen.

Gennemgangen af udkastet til høringsvaret førte til få rettelser, men blandt andet til steder, hvor formuleringerne om DJ’s stilling blev trukket klarere op. I forhold til paragrafferne 23 – 26 kom det til afstemning. Her stemte tre (Villy Dall, Jette Hvidtfeldt og Steen Larsen) for ændringsforslaget. Otte (Lars Lindskov, Lars Werge, Didde Elnif, Anders Dollerup, Per Roholdt, Signe Terkelsen, Fred Jacobsen og Mogens Blicher Bjerregård) stemte imod. Antoinette Kordic undlod at stemme.

Tre medlemmer af hovedbestyrelsen havde meldt afbud til mødet.

Styrket ind i påvirkningsfase

DJ’s formand Mogens Blicher Bjerregård er glad for den store entusiasme og aktive deltagelse, der er i forhold til spørgsmålet om en ny offentlighedslov. Han ser derfor heller ikke dagens HB-møde som en afslutning på debatten om offentlighedsloven.

”Det er meget vigtigt at vi får alle gode input til den påvirkningsfase vi nu skal i gennem. Jeg synes, at vi nu har fået arbejdet konstruktivt med vores formuleringer i høringssvaret og er kommet styrket ud af denne debat. Det er også vigtigt her at understrege, at DJ’s høringssvar peger på de konkrete svagheder i de omtalte paragraffer om ministerbetjening, hvor vi også beder om en evalueringsperiode.”

”Set fra min stol er det altafgørende, at vi som organisation troværdigt kan gå ind i arbejdet med offentlighed i en forvaltning, der har ændret sig markant siden kommissionen blev nedsat i 2002. Høringssvaret giver os lige præcis den platform, vi har brug for. Her skal vi sikre den størst mulige åbenhed, og der synes jeg betænkningen har mange gode elementer som blandt andre vi i DJ har været med til at sikre”, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Det er væsentligt at pointere, at den aktuelle høringsfase er høring om et lovudkast, og altså ikke høringsrunde for et lovforslag fremsat af regeringen. Dette forventes at ske i næste folketingssamling, og her skal DJ være en aktiv spiller i forsøget på at sikre, at flest mulige af kommissionens forslag, der giver mere åbenhed, bliver gennemført som ny lov.

Forud for behandlingen i HB havde to kredse udtalt sig som sagen.

På generalforsamlingen den 6. februar 2010 i Kreds 2 blev der vedtaget en udtalelse, som fremgår af dette referat på kredsens hjemmeside www.djkreds2.dk:

Afviser indskrænkning af aktindsigt

Kreds 2's medlemmer er stærkt bekymrede over de forsøg, der gøres for at indskrænke adgangen til aktindsigt i det foreliggende forslag til en ny offentlighedslov. På kredsens generalforsamling førte det til vedtagelse af en skarp afvisning af tre indskrænkende paragraffer og en opfordring til DJs hovedbestyrelse om at gøre afvisningen til sin egen.

Generalforsamlingen, som forbundsformand Mogens Blicher Bjerregaard deltog i, vedtog enstemmigt denne udtalelse:

"Kreds 2's generalforsamling afviser regeringens forsøg på at indskrænke adgangen til aktindsigt gennem paragrafferne 23, 24 og 25 i forslaget til reform af offentlighedsloven og opfordrer Dansk Journalistforbunds ledelse og hovedbestyrelse til at gøre det samme."

Forbundsformanden sagde under debatten, at han tilsluttede sig udtalelsens ordlyd og indhold.

Tilsvarende vedtog bestyrelsen for Kreds 4 på et bestyrelsesmøde den 16. februar 2010 følgende udtalelse (her gengivet fra Kreds 2’s hjemmeside):

Kreds 4, der dækker Østjylland, slutter op om den protest mod offentlighedslovcen, som Kreds 2 vedtog på sin generalforsamling.

Kredsens bestyrelse har på et bestyrelsesmøde den 16. februar 2010 enstemmigt vedtaget at bakket op om den protest, som Kreds 2 vedtog på generalforsamlingen den 7. februar om afvisning af regeringens forsøg på at indskrænke adgangen til aktindsigt gennem især paragrafferne 23, 24 og 25 i forslaget til reform af offentlighedsloven.

Kreds 4 opfordrede samtidig Dansk Journalistforbunds ledelse og hovedbestyrelse til at gøre det samme.

Endvidere tilgik der dagen før mødet HB en uopfordret tilkendegivelse fra tidligere HB-medlem og nuværende medlem af fagligt udvalg, redaktionssekretær Bente Bjørn, Nordjyske Medier:

Jeg har med stor interesse fulgt debatten i og udenfor DJ om udkast til ny offentlighedslov, og op til jeres møde søndag 21. februar blander jeg mig uopfordret i debatten.

Jeg sætter stor pris på det store arbejde, som Dansk Journalistforbund og Kate Bluhme har lagt i arbejdet, og ser også mange gode forbedringer i den nye lov. Det foreslåde høringssvar fra Dansk Journalistforbund er på de fleste punkter også rigtigt godt, men alligevel vil jeg gerne støtte de ændringer, som Karin Mette Pedersen og Jette Hvidtfeldt  frensætter på HB-mødet.

Jeg mener især, at det er vigtigt, at formløse e-mails og sms-beskeder skal være omfattet af aktindsigt. Jeg finder det også nødvendigt helt at afvise kommissionens forslag til §23, §24 og §25.

Der kan endvidere være god grund til at henvise til forbundsformand Mogens Blicher Bjerregårds blog på www. http://journalisten.dk/blogs/blichers-overblik, ”Hjælp til med offentlighedsloven”, dateret 19. januar 2010. En blog, jeg har kritiseret for sin nedladende tone (”Derfor er især graverjournalisterne meget optaget af, hvordan den kommende offentlighedslov bliver skruet sammen.”) og sit spin (”I DJ skal vi tage bekymringerne alvorlig, og jeg vil derfor tage initiativ til, at vi samler en gruppe af de journalister, for hvem paragraf 24 får særlig betydning.”)

I det konkrete forslag, der forelå til det ekstraordinære HB-møde (men som ikke var behandlet forud i MPU, mens vi i udvalget havde fået en redegørelse for, i hvilken retning man havde tænkt sig at formulere sig, på hvilken baggrund vi altså gik i gang med at formulere et ændringsforslag), og som på mødet altså blev vedtaget af et – lige netop afgørende – flertal på otte HB-medlemmer, mens tre stemte for det alternative forslag, én undlod og tre var fraværende, hedder det om §§ 23-26:

I forhold til paragrafferne 23-26 finder DJ det afgørende vigtigt at få præci-seret ordlyden, så det står fuldstændig klart, hvilke dokumenter der som følge af ministerbetjening og tilsvarende i det kommunale system kan und-tages aktindsigt.

Det er DJ’s klare opfattelse, at aktindsigten også her skal understøttes mest muligt lovgivningsmæssigt. Under gennemgangen af denne del af betænkningen har vi i DJ noteret os, at der er al for stor uvished om, hvilke dokumenter der kan undtages aktindsigt hvornår. En række af de journalister, der til daglig betjener sig af aktindsigten i forhold til ministeriernes arbejde, har udtrykt særlig bekymring for denne del af betænkningen.

Der er således behov for en meget klar formulering af, præcis hvornår der er tale om ministerbetjening. En af usikkerhederne går blandt andet på, om et dokument kan undtages aktindsigt, hvis det på sigt kan blive et dokument til ministerbetjening. Det bør derfor præciseres, at det kun drejer sig om dokumenter, der de facto er til ministerbetjening og i øvrigt ikke samtidig tjener andre formål.

Herudover foreslår DJ, at der i en periode på tre år fra lovens ikrafttræden gennemføres en løbende evaluering af anvendelsen af paragrafferne 23-26 med henblik på en eventuel revision, såfremt loven viser sig at have utilsigtede virkninger i forhold til det grundlæggende ønske om, at aktindsigten skal understøtte såvel informationsfriheden som ytringsfriheden.

Dertil lykkedes det mig at få følgende tilføjet vedtagelsen på HB-mødet, her gengivet efter mødereferatet:

Der var enighed om - efter forslag fra Villy Dall - at indskrive, at det skal præciseres, hvornår dokumenter kan af klassificeres. Det skal overvejes hvorledes vi får synspunktet bedst repræsenteret.

Som i det endelige høringssvar blev til følgende formulering:

Yderligere foreslår DJ at aktindsigten alene er begrænset i en periode, således at undtagelsen ikke kan anvendes efter periodens udløb.

Dette efter, at det alternative høringssvar (fremsat af Jette Hvidtfeldt, Karin Mette Petersen og Villy Dall) kun havde opnået tre stemmer (Jette Hvidtfeldt, Steen Larsen og Villy Dall). Det lød for §§ 23-26 således:

§§ 23-25

Den eksisterende adgang til aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem forskellige myndigheder, er af afgørende betydning for, at den offentlige sagsbehandling og beslutningsproces er åben og gennemsigtig og giver borgerne grundlag for at opfatte dem som troværdige.

På grundlag af det arbejde, bl.a. pressen har kunnet udføre i retning af at sikre borgerne en sådan indsigt, er det DJ’s opfattelse, at de foreslåede indskrænkninger af hensyn til den såkaldte ministerbetjening og tilsvarende i det kommunale system indebærer en alvorlig forringelse af borgernes adgang til indsigt i grundlaget for den offentlige sagsbehandling og beslutningsproces.

DJ må derfor afvise disse tre paragraffer og henstille, at de ikke indgår i den endelige lovtekst, men at det gældende objektive princip fastholdes, således at aktindsigten gælder dokumenter, der er sendt fra en myndighed til en anden, jf. dog DJ’s præciseringer i slutningen af høringssvaret.

DJ noterer sig, at de foreslåede paragraffer i alvorlig grad mangler præcision. Skulle disse paragraffer blive gennemført trods de alvorlige konsekvenser, vil det være nødvendigt med en tydelig præcisering af, hvilke typer af dokumenter der unddrages aktindsigt, og en tilsvarende præcisering af, hvornår de automatisk afklassificeres og dermed kan gøres til genstand for aktindsigt.

§ 26

DJ anser bestemmelsen som positiv, men påpeger, at den i tilfælde af gennemførelse af §§ 23-25 næppe vil få nogen særlig betydning.

Jeg tillod mig på HB-mødet at tage forbundsformandens udtalelser på Kreds 2’s generalforsamling (se ovenfor) til indtægt for, at der er en erkendt uenighed i forbundet – en uenighed, som skal tages alvorligt, og som ikke er udtryk for en mindre gruppe aktindsigtsnørders særlige interesser. Og dermed, at debatten – og internt i DJ – kan fortsætte.

Det vil bl.a. ske på Fagligt Forum i København den 22.-23. april 2010 og på Jysk Fagfest i Askov den 28.-30. maj, hvor offentlighedsloven begge steder er sat på dagsordenen. Men kan også passende foregå på de endnu forestående generalforsamlinger i kredse, specialgrupper og specialforeninger. Og ikke mindst ude på de berørte arbejdspladser.

Dertil skal det perspektiv iagttages, at det forventes – men er jo ikke sikkert – at regeringen i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 5. oktober 2010 vil annoncere og kort tid derefter fremlægge et konkret forslag til ny offentlighedslov, hvorefter denne vil komme ud i høring og under en politisk behandling. Således vil der nok gå i hvert fald et års tid, før vi tidligst kan stå med en vedtaget ny offentlighedslov.

I al den tid, hvor loven altså også er undergivet politisk og samfundsmæssig debat, bør så mange som muligt give sin mening til kende. Det er forbavsende få – de kan vel, når man ser bort fra kommissionens medlemmer, tælles på to hænder – der virkelig har givet sin mening til kende. Underforstået, at en række medlemmer af DJ’s HB har stemt på mødet den 21. februar, men ikke udtalt sig konkret om baggrunden for deres stemmeafgivning.

For mig personligt har der aldrig været tvivl om, at

og jeg har heller ikke lagt skjul på, at

Alligevel mener jeg ikke, at DJ er bundet af, hvad Kate Bluhme har været med til at skrive (som flertal eller som mindretal, for også mindretalsindstillingen er jo et kompromis), fordi som det også hedder i Kate Bluhmes redegørelse til HB, dateret 6. februar 2010:

I et indlæg på HB-mødet henviste jeg til det svar, Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ), dateret 18. februar 2010, har indgivet til Justitsministeriet om kommissionens lovudkast. FUJ’s høringssvar blev omdelt, umiddelbart før HB-mødet startede. Herfra citerede jeg tilkendegivelser (til §§ 22-40) som:

Anledningen til at citere FUJ var mit ønske om at markere, hvor kritisk jeg mener, at DJ burde være i sit høringssvar.

Lige så kritisk som FUJ mener jeg, at DJ burde være, og at det på ingen måde ville svække DJ som hørings- og samarbejdspartner for regeringen, centraladministrationen og lovgiverne – altså hverken DJ’s eller Kate Bluhmes troværdighed.

Men omkring HB-bordet var reaktionen, at så kritisk kunne DJ ikke være – med troværdigheden i behold. Der er forskel på en gruppe for særligt interesserede og så det store DJ, fremgik det. (her er det afgørende: er aktindsigt for særligt interesserede?)

Og så er det, at jeg spørger – mig selv og jer:

Forbundsformanden forsøgte sig på HB-mødet med at tale om ”to skoler i denne her sag” – en, der vil ”alt eller intet” og så ”pragmatikerne, der søger størst mulig indflydelse”. (her for forståelsens skyld citeret efter hukommelsen, se selv andre formuleringer i de ovenfor citerede referater). Og dette forsøg lykkedes for ham, tyder stemmetallene på, men er det en fair beskrivelse af uenigheden? Døm selv!

Og lad mig så uafslutningsvis sige, at:

· jeg også gerne vil anerkende de forbedringer, kommissionen lægger op til.

Det er vigtige forbedringer – både for de kolleger, der kæmper for at få indsigt i centraladministrationen, og for os ude på fjerde revle, der som jeg har erfaring med at kæmpe for aktindsigt i kommunale beslutninger og kommunal forvaltning og dermed altså kommunal magtudøvelse. Génnem mine nu 18 år som aktiv politisk journalist (12 kommuner har jeg arbejdet med, tre amter og én region) har jeg erfaret igen og igen, at der må en formel anmodning om aktindsigt til – eller i hvert fald annonceringen af én – før der udleveres oplysninger ude i kommunerne. Og at det ofte sker – efter KL’s anbefaling – at kommunerne forsøger at ”begrænse skaden mest muligt”. Aktindsigt er ikke kun for nørder. Det er for alle, der arbejder journalistisk.

Og endelig:

· Hvorfor kan vi ikke kritisere magtudøvelsen (§ 23-26) lige så stærkt, som vi kan med sammenblandingen af ”to magter” (§ 27)? Er det, fordi journalister (måske kun i HB-flertallets opfattelse og med deres tilslutning eller p.g.a. deres egen manglende erfaring med aktindsigt?) er blevet tivoliserede og fokuserer på politiske skandaler frem for på magtfordrejning, magtbrynde og rå magtudøvelse – helst i hemmelighed – og borgernes deraf følgende magtesløshed?

Stærke ord? Måske! Men det er også et af journalistikkens virkelige kerneområder, vi taler om.

God debat!