| Kredsgeneralforsamlingen onsdag den 4. marts 2009 kl. 17 i Kuppelsalen på NORDJYSKE Medier, Langagervej, Aalborg.
Maren-pris givet på grund af menneskeligt og journalistisk mod
Maren-prisen gik i år til tre journalister på Nordjyske Mediers Aalborg-redaktion: Anders Green Mortensen, Jesper Schouenborg og Martin Frandsen.
Hvis deres research og artikler om Østre Havn i Aalborg havde fået lov til at rulle og blive trykt i Nordjyske Stiftstidende og vist på 24Nordjyske, så havde de måske modtaget prisen på grund af deres artikelserie. Nu fik de den i stedet på trods.
Eller som motivator for prisuddelingen Max Melgaard udtrykte det:
- Ved hjælp af alle de journalistiske muligheder, der er, gik vores tre kolleger i gang med at undersøge denne sag. De udførte et stort stykke dybdeborende journalistisk, der rystede magthaverne i deres grundvold. Og så begik de én fejl. En sølle fejl. En ubetydelig fejl. Men også en fejl, der betød, at de fik bladhusets ledelse på nakken. Derfor måtte de – to dage efter at historiens første del var afsløret i vores avis – vågne op til en femspaltet dementi på forsiden.(...)
Der blev med andre ord lagt et fuldstændigt urimeligt ledelsesmæssigt pres på vores tre kolleger, som blot havde passet deres arbejde. Og mens NORDJYSKEs ledelse havde travlt med at lægge afstand til dens egne afsløringer, gik historien sin sejrsgang i alle landets andre medier. Derfor er der ingen tvivl om, at Martin Frandsen, Jesper Schouenborg og Anders G. Mortensen har fortjent prisen. De har leveret en fremragende indsats samtidig med, at de har ligget i borgerkrig med bladhusets ledelse.
Det har været en situation, der har krævet ekstremt stort mod både menneskeligt og journalistisk. Det har de haft. Derfor må de gå hjem med Maren i dag.
Her fra bestyrelsen i Kreds 6 skal der lyde et stort tilykke til vores tre kolleger, som hver modtager et stk keramik-kunst og en check på 1000 kroner. Hip hip hurra!
Vellykket efteruddannelseskursus
Det var naturligvis med en vis spænding, at Kreds 6 sammen med medarbejderforeningen på NORDJYSKE og DJ arrangerede det første regionale efteruddannelseskursus. Det skete lørdag den 8. november på NORDJYSKE i Aalborg. De 12 deltagere fik - med kyndig og humoristisk hånd fra Mads Løkke Rasmussen - et kvalificeret indblik i karriereplanlægning, selv om kurset var en light udgave af et eksisterende kursustilbud fra DJ.
Kurset var en vellykket prøveballon. Det betyder, at Kreds 6 vil prøve at arrangere flere endags-kurser. Så kom frem med dine ønsker om et regionalt efteruddannelseskursus.
Det kunne være emner som: Hvordan man arbejder med soundslides, billedbehandling for begyndere, hvordan laver man god lyd osv.
Send en e-mail til Allan Gregersen,
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller til Tove Koch,
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
DJ NYT
DJ har netop publiceret en nyhed, som vil være af stor interesse for medlemmer, der er født i 1946 – 52. Det drejer sig om en stor skatterabat, man kan opnå såfremt man arbejder til man bliver 65 år.
DJ sender i næste uge brev ud til alle de godt 1300 berørte medlemmer, men allerede nu er informationen altså tilgængelig på web http://www.journalistforbundet.dk/sw76037.asp
Der vil ligeledes være en annonce om emnet i den udgave af Fagbladet Journalisten, der udkommer den 5. november.
Mere detaljerede vejledningsmateriale, er tilgængeligt på A-kassens hjemmeside;
http://www.journalistforbundet.dk/graphics/a-kassen/skattenedslag-64.pdf
Solidt fingeraftryk
Godt hjulpet af et aktivt bagland/ backinggroup lykkedes det onsdag den 27. august provinsen at få indflydelse i Ferieforeningen, som vi alle betaler til. Henrik Simonsen og Villy Dall, der var medinitiativtagere til den ekstraordinære generalforsamling, blev topscorere som to af de seks bestyrelsesmedlemmer. Omkring 75 kolleger fra hele landet drog tirsdag morgen i busser til hovedstaden for at deltage i den ekstraordinære generalforsamling i Ferieforeningen. DJ's lokaler i Læderstræde var fyldt til bristepunktet og blev rammen om en heftig debat, der førte til både formandsskifte og en ny bestyrelse.
Læs mere på www.journalistforbundet.dk og www.journalisten.dk
Brug for netværk?
Fra tid til anden modtager bestyrelsen opringninger fra medlemmer, der efterlyser netværk. Vi vil gerne være med til at kickstarte nye netværk og finde et mødested til det, rent praktisk og virtuelt her på siden. Har du brug for at networke med andre kolleger, så send os en mail. Så vil vi formidle kontakten her på siden.
Brug for lokal efteruddannelse?
På et netop afviklet kredstræf havde blandt andre Kreds 6 ønsket at drøfte lokale, regionale og korte efteruddannelser eller kurser af måske en dags varighed. Inden længe sender Kreds 6 en nyhedsbrev ud til samtlige medlemmer i kredsen for at høre, hvilke kurser I efterspørger. Men I er velkommen til allerede nu at sende forslag til kurser. Efteruddannelse er som nævnt på generalforsamlingen i marts et af kredsens helt store emner i de kommende år.
Brug for pensionsrådgivning?
På generalforsamlingen i marts lovede vi at arrangere et møde om pensionsrådgivning. Vi skyder arrangementet til Faglige Højskoledage 12.-14. september, hvor vi vil udvide tilbuddet til at lave workshop med mulighed for individuel beregning af pension m.v. |