Referat af bestyrelsesmøde 17. maj, 201 på Gjøl Kro 

 

Til stede: Torben Duch, Betina Fleron, Kristian Gull, Flemming Leth, Bo Lehm og Anne Helene Kahr Thomsen 

 

Referat: Anne Helene 

 

  1. Økonomi: herunder regnskab til brug for generalforsamlingen.  

  1. Generalforsamling 

  1. Arrangementer  

  1. Netværk for ledige. Status 

  1. Emma Fjordbacks som kandidat.  

  1. Flygtningelejr i Syrien.  

  1. Arrangement med Stougaard, Justesen og Birkemose. 

  1. Helstrand arrangement? 

 

1: Bo informerer om, at regnskabet ikke overraskende er lidt tyndt et af slagsen, men at der til gengæld er penge på kistebunden på grund af de få arrangementer.  

2: Generalforsamlingen er i år i Vestbyen . Bo har fået en kontakt til BBB Vandrehjem på Skydebanevej i Aalborg. De står for forplejning. Torben har givet en frist for forslag til 3. juni. Selve generalforsamlingen er 16. juni. Maren Festen er sendt til tælling indtil vi ved mere. Men bestyrelsen er meget enige om, at det ikke er et forsøg på at nedlægge Marenfest, der kommer til at genopstå i løbet af foråret.  

Torben og bestyrelsen genfremsætter det forslag om Maren fundats, som kredsen har stået for. Det kan findes på hjemmesiden. Vi noterer, at ingen har haft lyst til at lave den gruppe, der skulle arbejde med fundats.  

Der er noget tvivl om valg til Maren komite. Fastsættelse af kontingent som det plejer.  

3: Vi diskuterer de arrangementer vi har i støbeskeen, og man enes om, at det, der er i gang og som skal afholdes inden sommerferien er nok at have i kalenderen.  

4: Netværk for ledige. Anne Helene og Bo informerer om, at der er et arrangement, Jobsøgning og tarteletter i støbeskeen. Det skal foregå på Egholm 29. juni, og vi har invitereret Lasse Schmidt fra DJ. Anne Helene er lidt i tvivl om interessen, men bestyrelsen er enige om, at der skal mindst et forsøg til. Hun fortæller også, at selvom der på Facebooksiden opfordres til at interagere, så sker det ikke rigtigt. Det er træls, for vi ønsker ikke en monolog-side. Anne Helene slår på tromme til generalforsamlingen.  

5: Emma har fremsendt et forslag om et arrangement: I den forbindelse har vi besluttet at kontakte hende og spørge, om hun vil være med i bestyrelsen. Vi spørger også Amal.  

6: Arrangement med flygtningelejr. Torben har fået en forespørgelsel. Vi er enige om at tage den på listen over arrangementer.  

7: Bo og Anne Helene tager kontakt til Michael Justesen fra TV2 Nord samt Karl Erik Stougaard fra Det Nordjyske Mediehus og Jan Birkemose. Der skal reklameres for arrangementet på alle kanaler: Mail, SoMe.  

8: Vi er ikke kommet længere med Hellstrand arrangement, som Betina har haft i støbeskeen. Det besluttes at aftente indtil coronasituationen er mere overskuelig. Der informeres herom.